Flot gigantopvisning i Thorup-Klim Hallen

28. marts 2018 kl. 05.45

Thorup-Klim Ungdoms- og Gymnastikforening afholdt for femte gang en gigantopvisning.

Ideen bag opvisningen er at de mange gymnaster fra klubben, gerne vil vise deres hjemmepublikum, hvad de kan med deres efterskole. Derfor inviterer man efterskoler, som traditionelt har mange elever fra lokalområdet. Derfor var Skyum med for femte gang i træk. De øvrige deltagere var Gudenådalens Idrætsefterskole, Han Herreds Efterskole, HCI Efterskole og DGI Nordjyllands aspirant hold.

Opvisningerne var veltilrettelagte, hvor dele af holdene bar madrasser og andet udstyr frem og tilbage i flot teamwork, mens holdkammeraterne lavede en danse- spring- eller rytmikserie.

Da Thorup Klim hallen ikke har et velegnet område til opvarmning for så Store hold, blev publikum vidner til holdenes opvarmning, der også var meget underholdende at overvære med kampråb og hujende high fives.

Jeanette Larsen fortæller at der var stor tilfredshed blandt de 275 besøgende publikummer, samt selvfølgelig også fra gymnastikforeningens side, med det flotte besøgstal.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste