Flot gallafest på gymnasiet

28. april 2017 kl. 10.30

Forårsvejret viste sig fra sin smukkeste side, da Fjerritslev Gymnasium holdt den traditionsrige gallafest.

Et af de faste programpunkter på galladagen er, når afgangseleverne danser lanciers. Allerede halvanden time før eleverne gik på gulvet, begyndte tilskuerrækkerne at blive fyldt op med spændte forældre, som skulle se deres, til anledningen meget fint påklædte, unge mennesker danse.

Efter lanciers fortsatte festlighederne for elever og lærere - ca. 300 i alt - i den pyntede glassal. Aftenen bød på en treretters menu og forskellige musikalske indslag. Blandt andet var lærerbandet på scenen med rektor Bjarne Edelskov som et af de faste medlemmer.

I løbet af festen var alle gæster med til at kåre ballets dronning, ballets konge og ballets par. Alle gæster var også engageret, da der sidst på aftenen var fælles-lanciers på dansegulvet. Herefter gik bandet MSC på scenen, som lukkede festen med en parade af gode dansehits.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste