Jøren Knudsen fik en flot førsteplads for den flotte præstation, han og hans hun, Oline, havde leveret til DM. Privatfoto
Flot DM-sejr til Oline fra Brovst
Brovst Politihundeforening kunne for nylig fejre et rigtig flot resultat til DM for Politihunde.
Jøren Knudsen og hans hund, Oline, var sammen taget til DM for Politihunde i Randers, hvor de stillede op i kriminalklassen, hvor de skulle konkurrere med 13 andre deltagere om medaljer.
Og det viste sig, at Jøren og Oline ramte topformen netop denne weekend. Teamet hentede 220 point ud af 230 mulige og kunne dermed rejse sejrrige hjem med en flot førsteplads og en DM-medalje rigere.
Hos Brovst Politihundeforening er man utrolig imponerede og stolte over Jøren Knudsen og Olines flotte resultat.