Billede beskrivelse

Fire dage med fest på Øland

20. juni 2017 kl. 08.47

I denne uge er der Ø-fest på Øland fra torsdag 22.-24. juni. Det er godt at være i god tid, så allerede søndag satte Øland Beboerlaug det store festtelt op ved medborgerhuset, og fadølsanlægget kom på plads.

Om torsdagen er der gadeturnering, og dagen byder også på petanque, og pigegarden spiller op.

Fredag holder Morten Grønborg tale ved Sankthans bålet, og grillen er tændt til den medbragte mad. Mens der stadig er gløder i bålet, kan der købes spiritus til Happy Hour i teltet. For den yngre målgruppe er der hoppediskotek i gymnastiksalen.

Lørdagens program lyder på revyfest, men også på veterantræf med traktorer, biler og motorcykler. Børnene viser deres kæledyr frem på dyrskue, og der er loppemarked. Der er også arrangeret et cykelløb, hvor sponsorer betaler for hver baneomgang. Overskuddet går til Børnehuset, Karateklubben og Ølands spejdere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste