Ferie, ferie, ferie på Aabybro Skole

24. juni 2017 kl. 09.16

Fredag var sidste skoledag for mange skolebørn i de danske folkeskoler.

I Aabybro var alle børnene samlet uden for skolen, og traditionen tro kom 6. årgang i samlet flok til skolen med fanen som symboliserer, at klassen skal over i overbygningen.

Skoleleder Kristine Vita Fooken Jensen holdt tale for eleverne, og i sin tale sagde hun, at hun håbede hun alle sammen havde lavet nogle gode planer for sommerferien.

- Nogle skal på fodboldskole, andre lave musik og billedkunst. Nogen skal ud at rejse, måske langt væk, hvor der er masser af varme og sol, eller måske skal I være i Danmark, hvor vi håber, at vejret bliver godt, så alle kan nyde den danske sommer, sagde hun.

Inden eleverne fik fri, blev "feriesangen" af Ole Mortensen og Victor Skaarup selvfølgelig sunget.

Der blev sunget igennem, og nu kan børnene holde ferie ind til den 14. august.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste