Farvel til Tyskland
Pandrup Kino viser 22. og 23. maj samt 25. maj klokken 10 i dagkino filmen, Farvel til Tyskland.
2. verdenskrig er slut, og de allierede har overtaget magten i Tyskland, og de jøder, der har overlevet Holocaust, er blevet placeret i amerikanske rehabiliteringslejre.
Her møder vi David Bermann og hans venner, der alle hurtigst muligt ønsker at forlade Tyskland og rejse til USA.
Men det er ikke helt billigt. For at skaffe penge, starter David og de andre en forretning, hvor de med lidt uærlige kneb, sælger lagner og håndklæder til de tyske borgere.
Forretningen går strygende, men da den amerikanske efterretningstjeneste mistænker David for at have været i ledtog med nazisterne, indleder de en undersøgelse, og tvinger David til at generindre den grusomme tid fra koncentrationslejren. Han gemmer nemlig på en hemmelighed.
Desuden viser Pandrup Kino fra 24. til 28. maj klokke 19 filmen, Deadpool 2.
Efter at have overlevet et næsten fatalt bøffel-angreb, kæmper en vansiret kantinekok (Wade Wilson) for at blive byens hotteste bartender, mens han skal lære at leve med sin manglende smagssans.
I sin søgen efter at genfinde livslysten og en flux capacitor, må Wade kæmpe mod ninjaer, Yakuza-mafiaen og en flok seksuelt aggressive køtere, mens han rejser verden rundt for at opdage vigtigheden af familie, venskab og smag.
Han finder sin eventyrlyst, samtidigt med at han gør sig fortjent til det eftertragtede kaffekrus med skriften "Verdens bedste elsker".