Farvel til et ægte eventyr

Elsebeth Kjær Christiansen gik torsdag for sidste gang ud af døren til Storkereden i Klim - en institution, hun har været med til at forme gennem fire årtier og som også har formet hende som menneske.

- Jeg synes, det var på tide, fortæller Elsebeth Kjær Christiansen og fortæller, at det for hende var et rigtigt tidspunkt at finde nye eventyr at begive sig ud i - for selvom alder ikke altid tæller, så spillede den en vigtig rolle i hendes beslutning om at sige farvel til livet som aktiv på arbejdsmarkedet.

- Jeg er 65 og et halvt år, påpeger hun med en præcision, der er værdig for en kvinde, som i et helt liv har arbejdet i børnehøjde.

Det føles næsten ikke som et tilfælde, at hun i 1979 var med til at stifte Storkereden som en lille uafhængig institution. En institution, der siden udviklede sig til landsbyordning og i dag er både børnehave og vuggestue i ét. Elsebeth Kjær Christiansen har som leder af institutionen fulgt med hele vejen og haft en finger med i spillet i hver en krog af Storkeredens forvandling.

- Jeg plejer at sige, at vi startede som den grimme ælling og i dag er blevet en smuk svane, ler Elsebeth Kjær Christiansen, der - modsat eventyret om den grimme ælling - ikke føler, at hendes og kollegernes fælles Storkerede på noget tidspunkt har oplevet modgang.

Det er kun gået op og fremad. Selv børnetallet er på vej op i dag.

Det er med andre ord en fantastisk fortælling om succes, Elsebeth Kjær Christiansen efterlader sig og hun er godt tilfreds med, at hun har kunnet skrive de første mange sider i eventyret om den lille institution, der voksede sig stor.

Tilbage er kun et spørgsmål om, hvad fremtiden bringer for Elsebeth Kjær Christiansen.

Selv er hun fuld af forventning om, at fremtiden bliver et fantastisk nyt og spændende eventyr, selvom den også virker forundrende ukendt.

- Jeg tror, at jeg skal bruge lidt tid på at finde ud af, hvordan det er ikke at skulle op og på arbejde, fortæller Elsebeth Kjær Christiansen, der hver eneste arbejdsdag er cyklet til Storkereden.

Intet tyder dog på, at tilværelsen kommer til at byde på lediggang. Dertil er kvinden på blot 65 og et halvt alt for fyldt med energi og gåpåmod - og så er der jo ikke mindst gymnastikforeningen, hvor hun er aktiv som træner for et hold af aktive kvinder. Meget tyder på, at der nu kan blive plads til endnu flere spændende opgaver og ikke mindst at have mere tid til børnebørnene.