Fagprøve om nye klubdragter

20. marts 2018 kl. 08.33

Heidi Bisgaard Johansen er så småt ved at være ved vejs ende med sin to-årige elevtid hos Sportmaster i Aabybro.

Hun er derfor i fuld gang med at gøre sin fagprøve klar til sin svendeprøve, så hun kan kalde sig udlært 31. juli.

Emnet har ikke været så svært at at finde, synes hun.

Hun har ganske enkelt valgt at fokusere på AAIF’s nye klubdragt.

- I efteråret 2017 lukkede vi en ny 6 årige kontrakt med Aabybro Fodbold.

- Dette betyder et nyt og godt langt samarbejde mellem AAIF og Sportmaster, og i den anledningen er det ved at være på tide at få en ny klubdragt til medlemmerne af AAIF, fortæller hun.

Den nye dragt er et sæt bestående af en overdel samt buks fra Hummel, og Heidi Bisgaard Johansen glæder sig til at vise sit arbejde frem.

Onsdag 21. marts holder vi klubdag for AAIF medlemmerne, her kan man prøve og bestille den nye klubdragt. Dette kan gøres i åbningstiden og en time efter - altså indtil klokken 19.00, forklarer hun.

Ved samme lejlighed har hun også nogle tilbud og konkurrencer i ærmet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste