Fællesspisning på plejehjemmene
Aktivkomiteen for Trye vil bekæmpe ensomhed blandt ældre. Det skal ske ved at gøre det naturligt for hjemmeboende ældre at komme ind på plejehjemmene til blandt andet fællesspisning.
Trye har fået renoveret gårdhaven og fået lavet vandkunst med nye flotte bede. Det vil plejecentret gerne vise frem og i den forbindelse også indvie den nye gårdhave og lave den første fællesspisning.
Der bliver serveret mad i gårdhaven til frokost, hvis vejret tillader det, ellers foregår det indendørs. Arrangementet løber af stablen onsdag 21. juni, man skal blot tilmelde sig til Trye senest 14. juni.
Det er derudover planen at holde en til to fællesspisninger mere efter sommerferien. Og Trye og Aktivkomiteen håber, at mange vil tage imod tilbuddet.