Billede beskrivelse

Få en gratis date-box: Sådan vil de styrke dit parforhold

18. juni 2024 kl. 11.01

JAMMERBUGT PROVSTI: Folkekirkens Familiestøtte i Jammerbugt Provsti har nye, spændende tilbud til par og et nyt projekt, som skal skabe synlighed omkring disse tilbud.

Der sættes fokus på forebyggelse inden for parforholdsområdet med nye tilbud til forældre (individuelle par-tjek og gruppebaserede PREP-kurser), der ønsker at styrke parforholdsrelationen og forebygge mistrivsel.

Forskning viser, at relationen mellem forældre har stor betydning for børns trivsel og udvikling. Derfor er der stor stolthed over at sætte fokus på dette med nye tilbud, som bygger på forskningsbaseret viden om, hvad der fremmer sunde relationer.

Spar Nord Fonden har valgt at støtte økonomisk, så de nye tilbud kan blive synlige for målgruppen. I den forbindelse er der udviklet Date Boxe med fem opgaver til par. Date Boxene skal deles gratis ud til forældre (med hjemmeboende børn) fra de fire Jammerbugt Biblioteker og fra udvalgte butikker.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste