En Gazelle er kommet til Aabybro
Det er en stolt medejer af EDC Danebo, Aabybro, Morten Grimm, som tager i mod avisen for at fortælle, at de i år er blevet en "Gazelle".
- Vi er da utrolig stolte over at have drevet en butik som har vækst og udvikling, fortæller Morten Grimm, mens han gør klar til at et par kommer ind og skriver under på et skøde.
- Det er et dejligt skulderklap at få i en ellers travl hverdag, og vi kan da se på tallene at vi stadigvæk udvikler os.
Morten Grimm startede i butikken i august 2008 og i dag er der syv ansatte.
Gazelle virksomhed er en betegnelse for en hurtigt-voksende virksomhed som minimum har fordoblet sin omsætning over en fireårig periode.
Udtrykket udspringer af den årlige gazelle undersøgelse, som er blevet udarbejdet af Dagbladet Børsen siden 1995. Formålet med undersøgelsen er at identificere de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, målt på omsætning