En af årets mest uhyggelige film i Pandrup Kino

05. juli 2018 kl. 20.30

Pandrup Kno viser en af årets mest uhyggelige film, Hereditary, og det sker fra 12. til 16. juli klokken 19, dog ikke lørdag 14. juli.

I gyseren, Hereditary, står familien Graham overfor begravelsen af bedstemoderen Ellen, der har haft et anstrengt forhold til sin datter, Annie.

En dag rammes familien af endnu en tragedie, der splitter dem ad, og midt i sorgen begynder Annie at søge efter alternative måder at komme i kontakt med de afdøde.

Men det skulle hun aldrig have gjort, for hun kommer nemlig på sporet af en skræmmende familiehemmelighed og en ondsindede skæbne, som synes at vente dem.

Gyseren dykker ned i temaer som familie og sorg, tilført en skræmmende og krybende stemning.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste