Dronningen kommer ud til folket

Pixlart: Viser sin fødselsdagsudstilling om Dronning Margrethe på havne og på Løkken strand

14. april 2020 kl. 14.41

Pixlarts store fødselsdagsudstilling i anledning af dronningens 80 års fødselsdag med billeder af Dronning Margrethe fra fødsel til 80-årig er coronalukket, men Pixlart planlægger at vise den senere ved udendørs fremvisninger på havnene i Hirtshals, Skagen, Frederikshavn og Aalborg samt på stranden i Løkken.

Den stort anlagte udstillingen med flere hundrede billeder af dronningen gennem et langt liv har fået noget af en mavepuster af coronaen. Udstillingshallen i den tidligere baptistkirke i Østervrå er coronalukket indtil videre, Pixlart er dog ikke til sids at lade det årelange projekt dø på grund af corona.

- Når vi er ovre coronaen, får kulturen igen en rolle med at samle os - ligesom vores dronning, der er en rollemodel på det område. Vi når nok ikke at åbne for udstillingen inden 24 maj, hvor vi skal have en anden udstilling. Vi vil derfor senere lave store udendørs udstillinger med billederne af dronningen på havnene vist på storskærme 5-10 steder på havnen. Vi vil lave det, så folk kan gå en lille rute til de forskellige fremvisninger på havnene. Det bliver i stedet en indendørs udstilling en folkefest på bagkant i anledning af dronningens fødselsdag, siger fotograf Tao Lytzen, der er primus motor bag Pixlart.

- Udendørs kan vi også bedre styre flowet af mennesker af hensyn til den smittespredningsrisiko, der måtte være senere. Det er jo helt umuligt indendøre på Pixlart i Østervrå.

Pixlart har inviteret Dronning Magrethe til at se udstillingen, men ligesom alle andre arrangementer og festivitas i forbindelse med dronningens fødselsdag, så er det aflyst.

Dronningen har dog sendt et brev til Pixart, som vakte opsigt hos både Tao Lytzen og postbudet i Østervrå

Tao Lytzen har på Pixlarts Facebookside beskrevet, hvor forbløffet både han og postbudet var over henholdsvis at modtage og aflevere et brev med afsenderadresse fra Amalienborg. Ikke en hverdagsbegivenhed.

"PixlArt syntes postmanden er sej og PixlArt har ikke ord for vores respekt for Hendes Majestæt Dronningen Margrethe ll. LÆNGE LEVE" skriver Tao Lytsen på Pixlarts Facebookside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste