Den mystiske fodboldspiller er måske fundet
Jens Dige efterlyste for et par uger siden en ung fodboldspiller, og nu mener han faktisk, at mysteriet er løst - selvom der stadig er nogle løse ender.
Bent Jacobsen fra Gistrup har i sin brors gemmer fundet et udklip fra Aabybro-Posten i 1947 med holdopstillinger.
Efter at have læst dette fortæller Bent nu, at spilleren er Ejgild Jørgensen fra Birkelse (Ryå) !
Måske er der nogen der genkender dette navn. Han må være fra 1932 eller 1933, funderer Jens Dige.