Danmarkspremiere i Pandrup Kino
Pandrup Kino har Danmarkspremiere på eventyrfilmen, Jumanji - Welcome to the Jungle, som biografen viser fra 25. december til 3. januar klokken 19
Der bliver vendt rundt på det hele, da fire teenagers suges ind i Jumanjis verden.
Fire high school elever finder et gammelt konsol til videospil, og snart er de i gang med at spille et ganske særligt spil, som fører dem direkte ind i Jumanjis jungle.
Men ikke nok med det; den avatar de valgte da de gik i gang med spillet, forvandler de sig også hver især til. Spencer bliver den muskuløse eventyrer. Fodboldtossen Fridge til Einstein. Skolens mest populære pige Bethany forvandles til en midaldrende mandlig professor og bænkevarmeren Martha en hårdtslående kriger.
Sammen opdager de, at det ikke bare handler om at spille Jumanji, de skal også forstå at overleve spillet.
For overhovedet at gennemføre spillet og således at kunne vende tilbage til den verden de kommer fra, skal de nu på deres livs farligste eventyr. De må finde frem til, hvad det var Alan Parrish efterlod sig for 20 år siden og ikke mindst må de hver især også ændre den måde, de tænker om sig selv på.
Ellers vil de for evig tid blive hængende i spillets verden.
Pandrup Kino viser også filmen Ferdinand fra 25. til 30. december klokken 14.
Filmen fortæller historien om en kæmpe tyr med et stort hjerte. Da folk ved en fejl tror, at han er farlig, bliver Ferdinand fanget og fjernet fra sit hjem.
Han er dog fast besluttet på at vende tilbage til sin familie, og han samler en gruppe af umage venner, som hjælper ham på hans ultimative eventyr.
Ferdinand beviser på sin rejse, at man ikke skal skue tyren på hårene.