Billede beskrivelse

Christines frirum er blevet hendes levevej

Christine Thuesen har netop åbnet værksted, hvor hun sælger sin keramik. Og snart er hun også klar med kurser og workshops

20. februar 2023 kl. 10.27

FJERRITSLEV: Det lå ikke lige for, at Christine Thuesen skulle ende som keramiker med eget værksted og et netværk af forhandlere, som sælger hendes håndlavede produkter.

Hun er uddannet blomsterdekoratør og har læst samfundsfag og psykologi på universitetet i Aalborg. Men ved et tilfælde kastede hun sig over keramik, som i dag er blevet hendes levevej.

For at skabe et frirum i en travl hverdag med børn og pligter, fandt Christine Thuesen ro ved at arbejde med ler. På et tidspunkt fangede hendes opmærksomhed et opslag, hvor det handlede om at lege med ler.

Hun responderede på det, og før hun vidste af det, var hun indkaldt til casting på tv-programmet "Keramikkamp", og blev udvalgt til at deltage.

Billede beskrivelse

Gennem flere måneder i 2018 valfartede hun til optagelser på Kählers gamle fabrik i Næstved, hvor deltagerne dystede om at blive kåret til Danmarks hobbykeramiker.

Hendes medvirken i "Keramikkamp" gav hende mod til at forfølge en drøm om at blive selvstændig og leve af sin hobby.

Billede beskrivelse

I 2019 åbnede Christine Thuesen butik på privatadressen, og 30. januar i år slog hun dørene op til et værksted med keramikovn og tilhørende butik på Vestergade.

- Mit varemærke er en "Kombistagen", som jeg fandt på, da jeg medvirkede i "Keramikkamp", og som jeg vandt titlen som “Ugens keramiker” med, siger Christine Thuesen, der udover værkestedet også vil åbne for keramikkurser og workshops for både lokale og turister.

Billede beskrivelse

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste