Bryllup for boldglade

Der er strøtanker. Og så er der de indfald, man handler på.

Sådan et fik Peter Jensen, da han en fredag for nylig gik og slog græs i sine forældre have.

Lørdag skulle hans kammerat Rune fra fodboldklubben i Hjortdal giftes og egentlig burde spillerne markere det, mente Peter Jensen, der også er formand for klubben, der spiller i serie 5.

- Noget spontant spurgte jeg de andre, om de ville være med til at sejle af sted i egen båd fra Amtoft til Livø, hvor brylluppet skulle være, forklarer han.

I løbet af kort tid havde otte spillere meldt sig til at stå med bolde og i spillertrøjer, når parret kom ud.

Lørdag morgen kørte de fra Vust mod Amtoft med en jolle på slæb. Stod om bord og sejlede i mere end en time mod Livø.

- Det endte med at tage det meste af dagen for os at komme frem og tilbage. Vi var alle spændte på Runes reaktion, men det bedste var parrets smil, da de så os og ikke mindst, at Rune fældede en tåre af glæde, lyder det.

Rune, som også hedder Blander Simonsen, bor i Nørresundby og har kun spillet nogle ganske få måneder i Hjortdal. Men han ser kammeraternes gestus, som et godt eksempel på, hvad den lille fodboldklub kan.

- Jeg har spillet i og trænet i flere forskellige klubber i bl.a. Aalborg, men aldrig har jeg mødt et sammenhold som i Hjortdal, siger han.

- Det er fodbold, når det er bedst. Vi hjælper hinanden med at klargøre til og rydde op efter træningen. Vi råber af hinanden og giver hinanden en verbal krammer, når der er behov for det. Vi tager os tid til hinanden både på og uden for banen, forklarer han.

Rune Blander Simonsen er vokset op i Fjerritslev og har derfor trådt sine barnefodboldstøvler i FIF. Han mener, at det må være tæt på blasfemi, at han nu er endt hos konkurrenten.

- Men, som jeg sagde til min kone, Dina, da vi trådte ud Kirken og så de andre stå der, så ville man ikke kunne se det i de andre klubber, jeg har kendt, siger han og tilføjer:

- Vi er meget blandede i alder og baggrund. Der er landmænd og fiskere og nogle med videregående uddannelser. Men alle er meget rummelige. Der er plads til alles forskelligheder, og det giver et sjovt, åbent og ikke mindst personligt udviklende miljø, som vi alle trives i, siger han, der selv er officer i forsvaret.

Og netop militærkarrieren er skyld i, at han endnu ikke er flyttet til Hjortdal-området. Det stod ellers på listen over muligheder for familien, som også tæller to piger på tre og fem år.

- Jeg kan forvente at blive sendt rundt i landet de kommende år, så det må nok vente lidt, men jeg kunne faktisk godt tænke mig at flytte dertil.

Han lægger ikke skjul på, at han primært kører fra Nørresundby til Hjortdal for fodboldens skyld, men han erkender samtidig, at der også er et større socialt liv omkring klubben.

- Der er da bestemt nogle, der gerne vil drikke øl og holde tredje halvleg. Og mange ryger også meget i omklædningsrummet, men hvis mine piger for eksempel er med, så stopper de, siger han som et eksempel på, at der er plads til alle.

- Fodbold i Hjortdal er et sammenhold og et samarbejde, hvor vi alle byder til, og hvor vi alle får noget tilbage. Det er verdensklasse.