Billede beskrivelse

Brovst By Night med hygge og uhygge

29. juni 2017 kl. 09.46

Fredag 30. juni fejrer Brovst de lyse nætter ved at holde længe åbent. Byens mange butikker lokker med gode tilbud, men man kan også smage på Brovst, ja, faktisk på hele Jammerbugt. Specialiteter med råvarer fra kommunen vil blive udstillet på torvet. Her kan man blandt andet møde repræsentanter fra Kokken & Fruen, Hr. Nielsens Specialiteter, Nordiske Brænderi, Købmandsgården, Ryå Is, Naturbruget Tranum og mange flere, så der er noget for enhver smag.

På scenen spiller Øland-banden og klovnen MIGU optræder med familieshow. Der er også opvisning med Han Herred Linedansere.

Uhyggen sørger Nicolai Sund og Mikkel Egelund for. De to er spøgelsesjægere fra programmet "Er der nogen?", og de har medbragt deres campingvogn, som er opkaldt efter Jomfru Katrine, som siges at spøge på Herregården Bratskov.

By Night slutter med fyrværkeri klokken 22.00. Så er det bare at håbe, at de lyse nætter også bliver tørre nætter.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste