Børnehuset har fået ny multibane

05. juli 2018 kl. 20.30

Børnehuset i Aabybro har gennem mange år haft en ganske almindelig græsfodboldbane på legepladsen. Men den er efterhånden mere blevet en mudderbane i regnvejr og et attraktivt sted at grave i.

Man drømte mere og mere om en mere synlig afgrænsning af en bane. En bane, der langt mere indbød til spil og lege for alle aldersgrupper i huset. Derfor begyndte Børnehuset at undersøge mulighederne for dette i starten af året. Det viste sig at være en noget dyr investering, og derfor søgte man hjælp via sponsorer.

Børnehusets egen forældreforening "Svanen" valgte at bidrage med et beløb til tilblivelse af banen. Så blev der ellers søgt byggetilladelse mv., og fire måneder efter står Børnehuset nu med en 8x8 bane med gummibund, banner og faste mål af stål klar til brug.

Dette skulle fejres på behørligvis med en indvielse. Her blev der danset, klippet en snor og nydt en is og lidt saft. Børnene er meget glade for den nye bane, og der bliver flittigt spillet både fodbold, hockey mv. på banen.

Alt i alt kunne Børnehuset ikke være mere tilfreds med resultatet.

- Børnehuset er selvfølgelig meget glade for vores nye bane, men byens borgere er selvfølgelig meget velkommen til at komme og bruge banen uden for lukketid, hvis dette kunne ønskes. Dog opfordrer Børnehuset til, at man behandler både den og resten af legepladsen med respekt, som var det ens eget, lyder det fra Børnehuset.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste