Billede beskrivelse

Bøje Lundtoft bliver første FGU-formand

24. juni 2018 kl. 11.05

Det lokale kommunalbestyrelsesmedlem Bøje H. Lundtoft (V) bliver første formand for den nye fælles FGU-institution, der kommer at dække kommunerne Morsø, Thisted og Jammerbugt.

FGU (forberedende grunduddannelse)erstat ter produktionsskoler og lignende tilbud til unge under 25 år.

Morsø, Thisted og Jammerbugt er enedes om at etablere en fælles institution med hovedsæde i Nykøbing Mors og afdelinger i Thisted og Aabybro.

Til gengæld går formandskabet for institutionen udelukkende på skift mellem Thisted og Jammerbugt, og i den første to-årige periode bliver det altså Jammerbugts Bøje H. Lundtoft, der kan sætte sig for enden af bordet.

Om processen sagde borgmester Mogens Chr. Gade (V) i forbindelse med det seneste kommunalbestyrelsesmøde:

- Når Jammerbugt Kommune går med til placeringen af moderinstitutionen på Mors, så hænger det sammen med, at Morsø Kommune bakker vældigt op omkring placering af lægehelikopteren i Jammerbugt Kommune.

Udmeldingen gav anledning til lette grin i byrådssalen, hvilket fik Mogens Chr. Gade til at replicere:

Efter planen skal FGU-institutionerne starte op per 1. september.

Jammerbugt Kommune får i øvrigt endnu et lokalt FGU-bestyrelsesmedlem. Det bliver Susanne Møller Jensen (S).

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste