Bo Young på Birkelse Plejecenter
Plejecentrets venner som gennem året står for mange arrangementer, til glæde for plejecentrets beboere og gæster, havde torsdag d. 9. nov. allieret sig med Bo Young.
AnneMie Pedersen bød på plejecentrets venners vegne velkommen til Bo Young og ikke mindst til beboere og gæster, og så frem til en dejlig eftermiddag med god og kendt musik, noget som man kunne synge med på.
Bo Young er som søn af den kendte Jodle Birge vokset op med musikken og har turneret med flere forskellige band. De sidste ti år har Bo Young optrådt med et populært program med alle de bedste sange fra Jodle Birges store sang repertoire..
Bo Young formåede at få publikum med, da han med sit venlige, behagelige væsen, flotte stemme og store nærvær optrådte med hits som Rigtige Venner, Tusind røde roser, Min lille solskinsø og naturligvis Tre Hvide Duer.
For Bo kommer publikum altid i første række, når han med sin trådløse mikrofon bevæger sig rundt blandt publikum og synger, fortalte han.
Tekst og foto: John Andersen