Billard i Biersted er med til at gøre en forskel

18. juli 2018 kl. 10.24

Det kan godt være, at solen skinner fra en skyfri himmel, men der er stadigvæk aktiviteter inden døre.

I kælderen i det tidligere Biersted Plejecenter spilles der billard året rundt. Bordene har trængt til en kærlig hånd og særligt et billardbord, som blev fundet i Aabybro trængte meget.

- Det er en fin aktivitet for os pensionister, fortæller Preben Dalgaard.

- Stedet er åbent året rundt for pensionister, og det er der en del, som benytter sig af. Vi har i længere tid haft behov for at skifte beklædningen på bordene, og det er der heldigvis kommet en god løsning på. Centerrådet i det tidligere plejehjem har bevilliget ombetrækning af billardklæder på alle tre borde, og det er så blevet udført af Aalborg Billard montering på fineste vis.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste