Bilerne McDean og venner kommer til Fjerritslev

28. november 2017 kl. 15.52
Opdateret 30. november 2017 kl. 09.24

Selvom julen er sunget ind og julemanden har tændt lysene på juletræet i Fjerritslev by, er den først advent en ganske særlig dag for mange - også i Fjerritslev Handelsstandsforening, hvor man har besluttet at fejre første advent med en fest for både store og små.

Denne søndag vil butikkerne ganske ekstraordinært holde åbent fra 10 til 15, mens der vil være masser af spændende aktiviteter for især de mindste, der har benzin i blodet og elsker tegnefilm.

Denne dag har Fjerritslev Handelsstandsforening nemlig inviteret ganske særlige biler på besøg, som de fleste børn, der kender filmene Cars, vil kende - nemlig McDean og nogle af de andre firhjulede venner.

Samtidig vil Fjerritslev Kino have to gratis forestillinger med filmen Cars 3, så der er masser af mulighed for at give børn eller børnebørn en rigtig stor oplevelse, hvis de er vilde med bilerne fra tegnefilmen eller man blot drømmer om at have en dejlig dag med masser af hygge sammen med sine børn eller børnebørn i en julepyntet by.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste