Biersted/Nørhalne-drenge vandt JM
Med en 2-0 sejr i finalen over Kolding IF vandt Biersted/Nørhalnes U14 drenge det Jyske Mesterskab og kunne få overrakt medaljer, T-shirts og ikke mindst pokal på Fårvang Stadion, hvor det efter festlighederne handlede om at skynde sig videre til deltagelsen i Ikast Cup
Efter at have vundet sin drenge 1 turnering i foråret med ni sejre og blot et enkelt nederlag samt en målscore på 48-6 gjaldt det en hjemmekamp mod B52 i 1. runde af kampen om det Jyske Mesterskab, og det blev til overbevisende sejr på 3-1.
I næste runde var modstanderen Hadsund/ASV, som blev sendt hjem med et nederlag på 2-1. Det bragte holdet i semifinalen i en udekamp mod Bjerringbro, som efter en spændende kamp blev slået 4-3.
Spillerne er Frederik Thomsen, Mads Kronborg, Nicklas Torjusen, Sebastian Brunø, Jacob Krogshave, Oliver Eskesen, Mikkel Blirup, Malthe Leding Skøtt, Lukas Vad, Mmathias Poulsen, Mikkel Rod Jensen, Rasmus Sønderby-Norre, Mads Kähler, Joachim Baldur, Jeppe Brix, Frederik Bech, Frederik Wibrand, Jonathan Hansen og Anthony Hansen.
Trænere for holdet er Michael Mollerup, Torben Høybye Poulsen og Svend Lindahl.