Billede beskrivelse

Besøg på økologisk skov- og landbrug

30. juni 2017 kl. 13.38

Lørdag 8. juli inviterer DN Jammerbugt i samarbejde med bonden Anders Hedegaard til besøg på det økologiske land- og skovbrug, Vester Hedegaard på Lundergaardsvej 105 ved Pandrup.

Det er tredje år, arrangement finder sted, og i år er der endnu flere aktiviteter at se, når Pandrup genopstår som mølleby.

Gården åbner klokken 10 med et lille madmarked, hvor man kan købe diverse gode, lokale fødevarer, naturligvis produceret med omtanke, kvalitet og bæredygtighed for øje. Markedet holder åbent hele dagen, og der vil være små aktivitetsmuligheder for både store og små.

Klokken 13 viser bonden rundt på gårdens marker og fortæller om de mange spændende kornsorter, nye som gamle, der vokser, samt fortæller om gårdens økologiske og naturvenlige dyrkningsmetoder.

Der har længe huseret en myte om, at Danmark ikke kan producere godt brødkorn uden mere gødning, men det vil Anders Hedegaard gerne modbevise.

Efter kornvandringen vil der blive serveret kaffe og brød og klokken 15 klippes snoren ved den officielle indvielse af gårdens nye melmølle og dertil hørende nyindrettede lokaler.

Der vil blive mulighed for, at børn kan få lov til at putte korn i den nye mølle og få en lille pose mel med hjem.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste