Bedre på andendagen Birkelse Byfest druknede i regn første dag, men dagen efter klarede det op
Der var langt bedre vejr ved Birkelses Byfest dag nummer to i modsætning til fredagen hvor det meste druknede i regn, men hvor der alligevel blev afholdt en række aktiviteter.
Dagen startede ved Dagli’ Brugsen, hvor de deltagende hold samledes for at marchere gennem byen, der var udfoldet stor kreativitet, over emnet Middelalder, et rigtigt flot optog, som blev fulgt gennem byen, til stor fornøjelse for byen borgere, Optoget var ført an af Fanebærer Gitte Rold Kristensen, fra den arrangerende forening Vedsted Gymnastikforening, Fanebæreren blev assisteret af sønnen Theodor.
Vel ankommet til festpladsen, kunne dommerkomiteen, bestående af Bente K. Jeppesen, Marianne Andersen og Karl Schrøder, gå i gang med den vanskelige vurdering af deltagerne, alle havde udvist stor kreativitet, dommerkomiteen blev enige om Musvittens dagpleje fik anden pladsen, medens førstepladsen gik til Ulveskov børnehave, et stort tillykke med førstepladsen.
Vinderne takkede med en fin underholdning, til stor glæde for de mange som efterhånden fyldte festpladsen.
Nu var der tid til at besøge de mange boder, kræmmere, dagli’ Brugsen, Ulveskov børnehave, Vedsted friskole og Lokal historisk forening som i teltet havde en fin udstilling af Gårdmalerier fra egnen, en stand som tiltrak mange gæster.
Ved middagstid var der dækket op til frokost i teltet, under spisningen Underholdt "The magic Rantzau’s" med trylletrics, udført blandt publikum, så tæt på at man kunne aflure de udførte trics, men nej det kunne man ikke, rigtigt god underholdning.
Eftermiddagen bød på Gladiator turnering og en fodboldkamp mellem Moseby og Birkelse serie 5, som endte med en sejr 4 - 3 til Birkelse. Hoppeborgene for både store og små blev flittigt benyttet i det fine vejr.
Klokken 18.30 var der lagt op til den store byfest i Hallen, Gitte Rold Kristensen bød på Gymnastikforeningens vegne velkommen til de ca. 90 gæster, som glædede sig til den store Buffet, som i år var hjemmelavet, bistået af Dimitri Gianneas, som til daglig er kok på Gl Vrå Slot, en stor og dybtfølt tak til de mange frivillige, blev også udtrykt, for uden de mange ildsjæle var det ikke muligt at gennemføre et sådan arrangement. Ligeledes en stor tak til sponsorerne, som også er vigtige for et sådan arrangement.
Senere var der et indslag med Stan-up’eren Henrik Bruhn, bistået af Henrik Pedersen underholdt om mangt og meget, bl. a. tankeoverførsel i et ægteskab.
Aftenen fortsatte med dans til "Party Uartig", helt frem til søndag morgen klokken 02.00 hvor Birkelse By og Folkefest 2017 sluttede.