Både optimisme og udfordringer i Birkelse Idrætsforening
Lørdag 27. januar umiddelbart efter standerhejsning og træning, afholdt BIF sin årlige generalforsamling, en generalforsamling, hvor der deltog cirka 35 af foreningens medlemmer.
Formand Lasse Lenskjold aflagde beretning.
Det var en beretning som fortalte om de udfordringer, man havde haft, en meget smal spillertrup, hvor yderligere var ramt af afbud og skader, noget som fik store konsekvenser for de enkelte kampe. Desværre gik det ikke helt som man gerne ville, men lidt som man havde forudset, fortalte formanden, der dog også rettede en stor tak til spillere, trænere, holdledere og sidst men ikke mindst til en trofast tilskueropbakning såvel hjemme som ude.
Herefter kunne ordet gives til Kasserer Flemming Nielsen som fremlagde regnskabet, der blev fortalt at udgifterne i 2017 var pænt under budget hvilket resulterede i et driftsresultat på godt 100.000 kr. Man kunne således e fremtiden i møde med et pænt beløb på kistebunden.
Regnskabet blev godkendt, herefter kunne man gå til valg af bestyrelsesmedlemmer, på valg var Kim Kristensen og Flemming Nielsen, de ønskede begge ikke genvalg.
Bestyrelsen foreslog som nye medlemmer Louise H. Pedersen og Jesper Kristiansen, som begge blev valgt, suppleant Henrik Larsen og revisor Martin Kjær som begge var på valg, blev genvalgt.
Generalforsamlingen sidste punkt, var en stor tak til Flemming Nielsen som havde valgt at stoppe efter godt 16 år, og Lasse Lenskjold kom i sin tale til Flemming ind på at han i den grad havde fået vendt en skrantende økonomi, ja nærmest en håbløs situation, til at klubben i dag går fremtiden i møde med en velpolstret klubkasse.
For sit store arbejde for BIF, blev Flemming udnævnt til Æresmedlem af BIF, Flemming fik yderligere overrakt en hilsen fra DBU Jylland, nemlig DBU’s Sølvnål for mere end 15 års formidabelt foreningsarbejde for Birkelse Idrætsforening.
Tekst og foto: John Andersen