Billede beskrivelse

Arbejder selvfølgelig med Dior til fagprøve

20. marts 2018 kl. 08.33

28-årige Mette Simoni fra Matas i Aabybro var slet ikke i tvivl om, hvad hun skulle arbejde med, da hun gik i gang med sin fagprøve.

- Jamen, det skulle jo selvfølgelig være Dior, smiler hun.

- Jeg er jo vild med Dior.

Lige nu er hun i gang med sin fagprøve, hvor hun udover en masse teori også har en mere praktisk del, hvor hun skal arbejde med produkterne i perioden 26. marts til 11. april.

Det betyder blandet andet, at hun afholder to kundeaftner 4. april og 10. april, hvor hun henholdsvis vil fortælle kunderne om skin-care og aften nummer to kan de komme i make-up skole.

Karrieren i Matas startede med et praktikforløb.

- Det så faktisk lidt anderledes ud sådan set udefra, men jeg fandt lynhurtigt ud af, at det lige var mig, siger hun.

Det samme gjaldt glæden ved kosmetik og hudplejeprodukter.

- Men jeg er også superglad for, at uddannelsen er så bred, for jeg har virkelig også fået lært en masse om kemi, kosttilskud og meget andet, siger hun.

Når skoleforløbet i Skåde er veloverstået og projektet er forsvaret i maj måned, håber Mette Simoni, at der fortsat er brug for hende i butikken.

- Jeg kan rigtigt godt lide mit arbejde her i butikken, jeg stammer fra Aabybro - og så har jeg lige købt et hus i Birkelse, så der er faktisk mange grunde til, at jeg gerne vil blive her, smiler hun.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste