Billede beskrivelse

Arbejde med børnemusical skal i gang

20. juni er der informationsmøde for børn i 4.-7. klasse

13. juni 2017 kl. 08.43

Sidste efterår arbejdede otte børn fra Skovsgård-Tranum Skole samt tretten korpiger fra Brovst og Tors-lev-Ø. Svenstrup Kirker med opsætningen af musicalen "De hellige Tre Konger". Det førte i begyndelsen af december til tre flotte forestillinger med mange tilskuere på kirkebænkene og masser af roser til de dygtige medvirkende.

Nu er tiden kommet til arbejdet med en ny musical.

Lige efter sommerferien 11. august, begynder prøverne på "Milde Moses". Historien er den velkendte fra Det gamle Testamente og tegne- og animationsfilmen "Prinsen af Egypten", nemlig den om Moses, der som helt lille bliver fundet i en sivkurv på Nilen af Faraos datter og vokser op som prins, indtil han leder sit folk ud af slaveriet i Egypten. Fortæl-lingen er her skrevet om til musical af Benedicte Riis.

Forestillingen indeholder masser af drama, musik, sang og dans.

Der er hele efteråret øvning hver fredag eftermiddag efter skoletid i Brovst Sognegård, og der vil i perioden også være et par lørdage, hvor der øves.

Forestillingen opføres i weekenden 17. til 19. november i en, måske to, af områdets kirker.

Projektet er for alle kommende 4.-7. klasses elever i 9460-området.

Alle fire pastorater i 9460 Brovst står bag musicalarbejdet, som det er gratis at deltage i. Som sidste år le-des og instrueres det af kirke- og kulturmedarbejder Per Iversen, der får hjælp af flere af kirkernes musikere blandt andet i orkestret.

Alle interesserede inviteres til informationsmøde om musicalprojektet 20. juni klokken 15.30 i Brovst Sognegård, Kirkegade 75B i Brovst.

Her vil der også være mulighed for at tilmelde sig "Milde Moses".

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste