Aktivgruppe gav beløb til Birkelse IF
I forbindelse med DagligBrugsens arrangement lørdag 14. oktober, havde Aktivgruppen Birkelse valgt at overrække et kontant beløb til Birkelse Idrætsforening.
Aktivgruppen Birkelse er en gruppe, som gennem bidrag fra fonde og sponsorer laver et arbejde som støtter med økonomiske midler.
I år er der således støttet med kr. 55.000 til blandt andet Birkelse Plejecenter, Kræftramte børn og Birkelse idrætsforening.
Karl Schrøder overrakte på Aktivgruppens vegne kr. 20.000 til Birkelse Idrætsforening, Bjarne Terkelsen takkede på Idrætsforeningens vegne for pengene.
Birkelse Idrætsforening er, som det blev sagt en lille forening, som uden sponsorer og andre donationer ikke var i stand til at have det aktivitetsniveau som den har, til stor gavn for foreningens medlemmer og lokalsamfundet.