Viktor Ahlmann har forlænget med Jammerbugt FC til sommeren 2019.Privatfoto
Livet her

Ahlmann forlænger med Jammerbugt

21. maj 2018 kl. 10:03

Jammerbugt FC har forlænget aftalen med angriberen Viktor Ahlmann frem til sommeren 2019.

Den tidligere AaB’er har været et vigtigt våben i Jammerbugt FC offensiven i de seneste sæsoner i 2. division.

- Med det, der er ved at blive bygget op i klubben, var det egentlig en nem beslutning. Vi har fået en god kultur og det begynder at se rigtig spændende ud. Det er en fornøjelse at opleve, hvor professionel en tilgang alle omkring klubben har til træning og kamp, fremhæver Viktor Ahlmann.

I det hele taget er fodboldglæden tilbage hos Viktor Ahlmann, der tilbage i 2016 havde sin fodboldkarriere oppe til overvejelse og i den sammenhæng havde en mindre pause fra grønsværen.

- Mine forventninger til foråret er, at vi skal have skrabet så mange point sammen som muligt. Vi har jo kun en ting at spille om, og det er oprykning. Så vi skal se hvor lang tid, vi kan holde snor i de hold foran os, siger han.

- Personligt skal jeg være kampafgørende, både i form af mål og assists. Det bliver et super spændende forår, hvor vi skal have holdet til at blive endnu mere sammentømret.

For træner, Bo Zinck er Viktor Ahlmann en vigtig brik i forhold til at gøre god figur i oprykningsspillet.

- Han er en af holdets profiler. Vi er et sammentømret hold efterhånden og, at Viktor Ahlmann er her i næste sæson betyder rigtig meget. Han har flyttet sig og har været en meget positiv oplevelse for mig, siden jeg vente tilbage til klubben. Viktor har virkelig arbejdet hårdt og er derudover også en god fyr i omklædningsrummet, fortæller Bo Zinck.

Annonceret indhold

Nyeste