Affaldsindsamling med sære fund

18. maj 2018 kl. 09.13

Den årlige affaldsindsamling er altid garant for sære fund i den danske natur. Affaldsindsamlingen 2018 blev ingen undtagelse.

Også de flittige indsamlere fra Hjortdal Beboerforening kunne fortælle om mærkelige fund.

Ikke mindst en colaflaske med originalt indhold.

Og det kunne jo lyde meget forfriskende, hvis altså ikke flaskens indhold havde sidste salgsdag i 1991.

Det fristede ingen af deltagerne her 28 år efter.

Resten af landet kunne også være med på mærkelige ting: Udbrændte biler, en positiv graviditetstest, en gammel flaskepost - ja ligefrem en levende hund, der dog heldigvis kunne overbringes til den rette ejer.

Det var Danmarks Naturfredningsforening, der stod bag dagen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste