Billede beskrivelse

Afbrændingsforbud i Jammerbugt

04. juli 2018 kl. 10.39

En helt ekstraordinær tørke har for alvor ramt hele Nordjylland denne sommer. Derfor er der opstået en helt ekstra ordinær brandfare ude i sommerlandet, som Nordjyllands Beredskab ønsker at imødegå.

Derfor er der nu indført afbrændingsforbud, fordi der nu er stor risiko for brandspredning til klitplantager og bygninger.

Forbuddet gælder enhver brug og afbrænding af ukrudtsbrænder og bål.

Men det gælder også brug af kulgrill, herunder engangsgrill.

Forbuddet omfatter åben ild på offentlige naturområder med vegetation.

Afbrænding af halm, halmstakke og lignende, der afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer, samt haveaffald og affald fra skovbrug.

Under forudsætning af konstant opsyn og egnede slukningsmidler i umiddelbar nærhed omfatter forbuddet ikke brug af gasgrill og trangia (gasblus til køkkenbrug) på fast og ikke-brændbart underlag på egen ejendom, ved sommerhuse, campingpladser, feriecentre og restauranter.

De seneste to måneder har Nordjyllands Beredskab haft udkald til mere end 80 naturbrande, der dækker over alt fra mindre beplantninger og hække til græsarealer og marker.

Derfor opfordrer beredskabet også til almindelig forsigtighed og kommer med følgende opfordring.

Parker aldrig bilen i højt græs, da katalysatoren kan antænde en brand.

Smid aldrig cigaret skodder fra dig i naturen. Efterlad aldrig flasker i naturen, da de virker som brændglas og kan antænde en brand.

Smid aldrig aske i naturen. Der kan være gløder meget længe efter brug.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste