Ældresagen holdt forårsfest med Schwåmpis Venner
Traditionen tro afholder Ældresagen Pandrup, Aabybro, Brovst og Fjerritslev en fælles forårsfest, og denne gang var det i Jetsmarkhallen 10. februar.
Formanden for Ældresagen Pandrup, Leif Søborg Madsen, bød de ca. 200 gæster velkommen til forårsfest selvom der ikke var meget forår over vejret denne dag.
Han gav en særskilt stor velkomst til de optrædende, nemlig Schwåmpis Venner, et band der har mange års erfaring, idet der engang i 70´erne i Jerslev - under Fritidsloven - blev dannet en forening, hvis formål var at fremstille og drikke alkoholiske drikke af høj kvantitet.
Denne forening fik hurtig navnet Schwåmpi. Ud af denne sump fremspirede Schwåmpis Venner.
Vennerne formår at skabe god irsk folkemusik og hertil gode danske tekster, for de flestes vedkommende skrevet af medlemmerne. Dette kædet sammen med et væld af anekdoter, nogle mere sande end andre, satte salen i stemning.
Tekst foto: John Andersen