Årets sidste søndagscafe blev afholdt

16. december 2017 kl. 10.43

Årets sidste søndagscafe blev søndag 10. december afholdt i fælleshuset i Torvestræde.

I julens tegn blev der serveret gløgg, æbleskiver og kaffe, herefter kunne pakkespillet starte, der var et overdådigt gavebord, hvortil alle deltagere havde bidraget.

Spillet blev afviklet som stå banko, for som det blev sagt, hvis alle skulle slå en sekser for at få del i pakkerne, ville det blive sen aften inden man var færdig.

Til ståbanko, hvor alle ved starten står op, anvendes almindelige banko-plader, tallene råbes op, hvis man har det opråbte tal sætter man sig ned, den sidste som står op har vundet denne omgang og dermed en pakke.

De 30 deltagere hyggede sig med spillet og mange af de dejlige julesange, fra "Dejlig er jorden" til "Sikken voldsom trængsel og alarm."

Tekst og foto: John Andersen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste