AaIF søger kvinder med styr på bolden
Så er fodboldsommerferien ved at være overstået, og støvlerne snøres støvlerne atter i Aabybro IF, hvor efterårssæsonen står for døren.
Efter et godkendt forår for Aabybro IF’s kvinder, der sluttede på en andenplads i serie 1, står den igen på træning. I den nye sæson håber klubben på at se nye ansigter på kvindernes lokale hold.
- Vores træning starter op tirsdag den 14. klokken 18. Herefter er der træning hver tirsdag og torsdag. Så har du lyst til at prøve kræfter i Aabybros dameafdeling, er du meget velkommen. Vi har en blandet trup af piger fra 18-28 år, og vores trup er utrolig godt fungerende socialt - både på og udenfor banen, lyder det fra træner Jan Christensen.
Træningerne er fra klokken 18 til 20.