Billede beskrivelse

Aabybro Folkedanserforening stadig på dansefødderne

09. marts 2018 kl. 08.48

På Aabybro Folkedanserforenings ordinære generalforsamling i uge 8 kunne formanden Hans P. Hansen berette, at foreningen stadig trives i bedste velgående. Medlemsskaren er intakt, og antallet af aktive dansere er stabilt. Det økonomiske resultat for 2017 og budgettet for 2018 er acceptabelt.

Ud over folkedanseundervisningen holder foreningen det sociale engagement ved lige gennem sommerudflugter, grillaften, jule- og sæsonafslutninger samt ugentlige gruppecykelture i sommerperioden, hvor danseundervisningen er i bero.

Lokalemæssigt befinder foreningen sig godt i Arentsminde Kulturcenters lokaler, og vi føler os velkomne. Flytningen i 2016 fra den lukkede Kærvejsskole i Aabybro har kun haft positiv effekt.

Ved valget til bestyrelsen var der genvalg til Erik Linnemann Nielsen og Hans P. Hansen. Som suppleant til bestyrelsen fortsætter Shirley Bjerregård. Som intern bilagskontrollant blev nyvalgt Bodil Nielsen, mens Christian Berthelsen ifølge valgreglerne fortsætter et år mere. Chren Mortensen fortsætter som suppleant til bilagskontrollanterne. Som fanebærer blev genvalgt Bendt Christiansen, og Erik Linnemann Nielsen fortsætter som stedfortræder for fanebæreren.

Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig således: formand: Hans P. Hansen, næstformand: Jens A. Nielsen, kasserer: Erik Linnemann Nielsen, referent: Anna-Grethe Kaasing, bestyrelsesmedlem: Bernt Hansen. Dermed fortsætter bestyrelsen uændret.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste