Billede beskrivelse

Aaby Kirkes organist er flyttet til Jetsmark

11. februar 2018 kl. 09.11

Menighedsrådet ved Jetsmark Sogn har nu besat de ledige stillinger som organist og leder af kirkegården.

Ny organist er Doris Kjærgaard. Hun har de seneste 23 år været ansat som organist ved Aaby Kirke, og det er således en medarbejder med meget stor erfaring, der fremover skal lede og stå for musiklivet i og omkring kirken.

Hun tiltræder 1. februar.

Som ny kirkegårdsleder er ansat Anne Louise Kjeldgaard.

Hun er uddannet anlægsgartner og kommer fra en stilling ved Vej og Park i Jammerbugt Kommune. Hun har tidligere været ansat i grønne områder ved kirke og planteskole, heraf en del år som leder, og Anne Louise Kjeldgaard er derfor også en medarbejder med meget stor erfaring, som fremover skal stå for driften af kirkegården.

De to nye ansatte bydes velkommen søndag 4. februar i kirken, hvor alle kan møde op og hilse på, og der bydes på en lille forfriskning.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste