Åben julehave

29. november 2017 kl. 09.04

I samarbejde med Hjortdal-Fjerritslev Havekreds åbner Claus og Henriette Hermansen, Aggersundvej 27 i Fjerritslev deres have onsdag 6. december og torsdag den 7. december.

Der vil være julehygge i haven med bål og duft af pandekager og gløgg. Der vil være en workshop med idéer til juledekorationer, som kan købes efterfølgende. Der vil være demonstration af pileflet og salg af hjemmelavede betonkugler, små krukker, fine juletræer i træ og andet småt julepynt samt ting, der kan bruges til dekorationer og julehygge.

Claus og Henriette sælger "lopper" fra gemmerne til små penge. Der kan også købes julebagværk og pandekager ved bålet.Havekredsen sælger kaffe, the, gløgg og hjemmebag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste