83 på gåtur ved Overklitten Sø

22. juni 2018 kl. 10.15

På en lune tirsdag aften havde Fodslaw Jammerbugten samlet 83 deltagere til start ved Overklitten Sø.

Området er en blandet plantage med mange forskellige trætyper og så den store smukke Overklitten Sø mod syd.

Turen rundt foregik på store skovveje og små skovstier, og turledere var Ole, Henning og Herluf.

Første del gik ad små skovstier i et område med skovfyr, hvor man var i gang med oprydning. Så blev det store skovveje, som førte deltagerne frem til midtvejsrast ved Shelterpladsen.

Videre gik det til et kuperet skovområde, før turen gik langs Overklitten sø og retur til startstedet. Der var en frisk vind men den mærkes ikke så meget i en plantage.

Området har også et stort fugleliv med mange forskellige arter, blandt andet traner og natravne.

Så var der dejligt hjemmebag og varme drikke. Ros til turlederne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste