47 var på vandretur ved Moseby

23. december 2017 kl. 09.17

47 friske deltagere var klar til start, da Fodslaw Jammerbugten var på motionstur med start fra Tørvetoget på Rødhusvej nær Moseby.

Med sol, en let vind og to graders varme var det rigtig motionsvejr. Turen rundt gik ad afmærkede stier i området syd for Rødhusvej, hvor den megen nedbør den sidste tid havde gjort, at enkelte steder stod der lidt vand, men ellers var det fine forhold for årstiden.

En større grusvej førte deltagerne frem til en mindre sti, som deltagerne brugte gennem områder med gamle tørvegrave, ud til fennerne, hvor kreaturer græsser om sommeren og tilbage gennem skoven, for sluttelig at nå frem til Klarborg Nisser, på Rødhusvej.

Her blev der nydt varme drikke, som kaffe, kakao og gløgg. Dertil var der hjemmebag.

Efter turen var det muligt at handle i forretningen hos Klarborg Nisser. Inger Lise, Herluf og Henning havde lavet flotte ture, så stor ros til dem.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste