Fjerbold Jammerbugt kan se tilbage på et veloverstået badmintonarrangement med deltagelse af i alt 238 spillere.
Livet her

238 spillere deltog i kommunemesterskaberne

Fjerbold Jammerbugt kan se tilbage på en succesfuld weekend med badminton

07. februar 2023 kl. 10:00

Fjerbold Jammerbugt har afholdt kommunemesterskaber 2023 i badminton, hvor spillere fra Fjerritslev, Halvrimmen, Gjøl, Trekroner, Biersted, Skovsgaard/Brovst, Nørhalne, Sportsefterskolen Aabybro, Saltum, Aabybro og Jetsmark deltog.

De stillede til kamp i rækkerne U9, U11, U13, U15, U17/19, senior og motionist. En bred vifte af kampe for nybegynder såvel som gamle garvede, gav masser af smil, glæde og kampgejst i DGI-Huset Aabybro, hvor stævnet blev afholdt. Det oplyser Annette Christiansen fra Fjerbold Jammerbugt i en pressemeddelelse.

Fjerbold Jammerbugt er et netværk af foreninger i Jammerbugt Kommune, som hjælper hinanden med udvikling af sporten via netværksmøder. Sammen arrangerer netværket det årlige mesterskab, som igen i år var et større tilløbsstykke.

Til mesterskaberne deltog badmintonspillere i alle aldre.

Fredag aften blev alle kampe for seniorer og motionister afviklet, lørdagen bød på U13 til U17/19 kampe, mens søndagen var for de yngste U9 og U11 spillere. 

Der blev spillet 414 kampe i 49 rækker fordelt på 238 spillere. En weekend der forløb succesfuldt med masser af tilskuere, gode kampe og kæmpe opbakning fra familie, medspillere og kammerater.

Se alle vinderne her:

https://badmintondenmark.tournamentsoftware.com/sport/winners.aspx?id=b00b6010-67cf-4f02-888d-0978d875a33b

Annonceret indhold

Nyeste