20 års fødselsdag for beskyttet boliger blev fejret

14. oktober 2017 kl. 08.31

Aabybro: Socialpsykiatrisk Bofællesskab på Sneppevej 6-8 i Aabybro er et af Jammerbugt Kommunes behandlingsinstitutioner, og i år kan stedet fejre 20 års jubilæum.

Den røde løber var fundet frem, og mange kom forbi for at ønske beboer og personale tillykke.

Der er i alt 6 lejligheder på hver 34 kvadratmeter.

Hver lejlighed indeholder stue m/the køkken, bad/toilet og et soveværelse.

Beboerne spiser alle måltider sammen i den store fælles stue.

- Det er utroligt dejligt at være en del af stedet, fortæller medarbejder Bodil Jakobsen, som for øvrigt har været med i alle 20 år.

- Vi laver mange aktiviteter med beboerne, som for eksempel bowling og svømning, og der er gå ture hver dag., ligesom vi også gør en ekstra indsats for at alle beboerne får en sund kost.

Hver sommer bliver der arrangeret sommerferietur, hvor beboerne kommer i sommerhus eller der bliver taget på tur til udlandet.

I 2018 er der et ønske om at komme til Mallorca, så der skal opspares penge og ansøges fonde for at det kan blive aktuelt.

- Vi er som en stor familie og beboerne er gode til at hjælpe hinanden, fortæller Bodil Jakobsen.

Beboerne er der i gennemsnit 4 år.

Medarbejderne gør ikke noget for beboerne, men noget med beboerne, lyder stedets motto.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste