Der var god stemning, da 110 børn deltog i et Pool Party i svømmehallen.
Livet her

110 festglade børn samlet til party i svømmehallen

Der var stor tilslutning, da Aabybro Svømmeklub forleden afholdt Pool Party

21. marts 2023 kl. 13:11

AABYBRO: Rigtig mange børn havde benyttet sig af muligheden for at komme til pool party i Aabybro Svømmeklub. Festlighederne var opdelt i to told, hvor de mindste børn i aldersklassen fire til syv år først fik mulighed for at indtage svømmehallen. 

Der blev danset på bassinkanten.

Herefter gik 80 børn i alderen 8-13 år ombord i pizzabuffeten for derefter at indtage svømmehallen, hvor der var discolys og DJ. 

- Stemningen var høj, og der blev danset både i vand og på kanten, oplyser svømmeskoleleder, Rasmus Grøn.

For at kunne afholde sådan et arrangement, var det nødvendigt med 25 frivillige, og arrangørerne er taknemlige for den store opbakning.

- I forbindelse med et Pool Party af den størrelse, er det vigtigt med en masse øjne på bassinet, oplyser Rasmus Grøn.

- Det er vigtigt for os, at sikkerheden er på plads, derfor havde vi flere livreddere på plads ved bassinkanten, og derudover var de frivillige også med til at skabe tryghed og sikkerhed.

Der var også mulighed for at danse limbo.

I forbindelse med de festlighederne var der opstillet en fotostand, hvor børnene kunne få taget deres helt eget Pool Party billede.

- JA-Blikfang stod klar til at hjælpe os med ideen og valgte af sponsorere det flotte Pool Party banner, som vi i fremtiden vil bruge som reklame forud for kommende fester, oplyser Rasmus Grøn.

Annonceret indhold

Nyeste