Billede beskrivelse

45-årig truede både Kongehuset, Spar Nord og politiet

En af truslerne bestod af et brev med hvidt pulver i, som blev lagt i postkassen hos en Spar Nord-afdeling

08. juli 2021 kl. 20.24

AABYBRO: En 45-årig mand blev torsdag idømt en behandlingsdom for fire tilfælde af trusler. De var rettet mod Kongehuset, Nordjyllands Politi samt Spar Nord.

I maj blev manden varetægtsfængslet efter en bombetrussel rettet mod Amalienborg og "alle i Kongehuset". Landsretten skal nu tage stilling til, om den 45-årige fortsat skal sidde fængslet, indtil han kan anbringes på en institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Tilbage i september sidste år fandt en medarbejder hos Spar Nord et brev, der var lagt i postkassen i Aabybro-afdelingen. Her stod der, at det var en dødstrussel mod alle medarbejdere i afdelingen, som ville "blive slået ihjel inden for et halvt år". I brevet lå der også et hvidt pulver, som dog hurtigt skulle vise sig at være harmløst. Alligevel var denne episode med til at få manden dømt efter straffelovens paragraf 266, der omhandler trusler, som kan fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv og helbred.

Se også
Mistænkeligt pulver og trusler i brev til bank

Særligt for denne trussel var det faktum, at Spar Nord faktisk har ikke længere har afdeling i Aabybro men dog bruger lokalerne til kundemøder. Der var da heller ikke noget ved mandens forklaringer ved torsdagens retsmøde, som kastede mere lys over, hvor netop Spar Nord var blevet mål for hans trusler.

- Han kunne erkende alle forholdene, men det var svært at redegøre mere præcist for, hvorfor han gjorde det. Men generelt forklarede han om alle fire forhold, at han havde været meget frustreret over corona-perioden. Der lå ikke noget dybere i det, fortæller anklager Frederik B. Nielsen.

Ud over Kongehuset og Spar Nord-afdelingen havde den 45-årige truet en Spar Nord-direktør samt betjentene ved Nordjyllands Politi.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste