Billede beskrivelse

Gav genlyd i landet: Nu kommer Thomas med opfordring igen

07. december 2023 kl. 19.00

- Køb en julegave lokalt og vær med til at sikre, at butikkerne også er her efter jul.

Det er budskabet i en lidt komprimeret udgave fra Aabybro Handels- og Erhvervsforening.

- Vi vil gerne have, at folk tænker lidt lokalt, når de skal købe julegaver. Hvis bare man køber en enkelt eller to julegaver lokalt, er man med til at bevare byens butikker, siger Thomas Sørensen, formand for Aabybro Handels- og Erhvervsforening.

- Vi har et stort udvalg af butikker i Aabybro. De fleste af de julegaver, man skal give, kan man købe her i byen, tilføjer de handlendes formand.

Billede beskrivelse

Stor konkurrence

For at stimulere den lokale handel kan man op til jul deltage i en konkurrence om gavekort for i alt 10.0000 kr.

- Køber man for 200 kr. får man en seddel, man kan udfylde med navn og adresse i butikken og dermed deltage i en konkurrence om 10 gavekort på hver 1000 kr. til byens butikker, fortæller Thomas Sørensen.

- Det er en meget enkelt konkurrence og efter jul trækker vi vinderne, tilføjer han.

- Vi ved godt, at mange handler på nettet eller tager til storbyen, når der skal købes julegaver. Men hvis man lige tænker sig om, inden man handler og overvejer at handle lokalt, vil det gøre en stor forskel for vores butikker, som er trængte, siger Thomas Sørensen.

Sidste år op til jul kørte Aabybro Handels- og Erhvervsforening en lignende kampagne. Den gav genlyd landet over.

- Kampagnen havde stor effekt gjorde virkelig en forskel for byens butikker, siger Thomas Sørensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste