Billede beskrivelse

Gå en tur og giv en hjælpende hånd

02. november 2023 kl. 06.01

På søndag 5. november er der for 10. gang “Gå for en sag” i plantagen ved Blokhus. De to frivillig-grupper “Giv en julegave” og “Sorggruppen” er arrangør. “Giv en julegave” hjælper udsatte familier med julegaver til børnene, mens “Sorggruppen” er et tilbud til børn, der har mistet enten en far eller mor eller søskende.

Arrangementet starter kl. 13 ved Blokhus Gateway. Vandreturen i plantagen er på ca. fem kilometer.

Derefter er der gratis kaffe og kage til alle deltagerne.

- Man kan få alt det kage, man kan spise, lover Henny Gumus fra “Giv en julegave”.

I år kan arrangementet fejre et lille jubilæum. Det er 10. gang den hyggelige vandretur med efterfølgende kaffe afvikles.

Det koster 50 kr. at deltage for voksne. Børn deltager gratis. De to grupper af frivillige deler overskuddet.

Sorggruppen bruger pengene til blomster, som børnene kan lægge på deres pårørendes gravsteder.

- Vi bruger pengene til at købe nye gaver, som vi pakker sammen de julegaver, vi uddeler til børnene i de trængte familier. Gaverne er brugte ting, men vi supplerer med en lille ny ting, siger Henny Gumus.

Antallet af deltagere ved “Gå for en sag” afhænger meget af vejret.

- Bliver vejret ordentligt regner vi med omkring 100 deltagere, siger Henny Gumus.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste