Seneste nyt
Billede beskrivelse

Sultanen besøger Slettestrand med magisk familieshow

23. juli 2026 kl. 06.02

SLETTESTRAND: De to kommende fredage kan børn og voksne opleve den populære Sultan fra Ali Babas Karavane i et eventyrligt trylleshow ved Slettestrand Gl. Iscafé.

Den store Sultan gæster Slettestrand i alt tre gange denne sommer. 

Første forestilling blev afholdt i sidste uge, hvor teltet summede af orientalsk stemning og magi, mens et stort publikum af både børn og voksne lod sig rive med.

Nu gentages succesen fredag 24. juli og fredag 31. juli, begge dage kl. 11, i teltet ved siden af Slettestrand Gl. Iscafé tæt på stranden.

Alle børn, børnefamilier og andre interesserede inviteres til en hyggelig formiddag fyldt med trylleri, eventyr og humor. 

Arrangementet henvender sig både til områdets fastboende, turister, gæster på Feriecenter Slettestrand og beboere fra blandt andet institutionen Krabben.

Forestillingen varer cirka en time.

Efter showet kan børnene møde Sultanen, få et fan-kort, en autograf og tage et billede sammen med ham.

En af Danmarks mest populære børneunderholdere

Sultanen fra Ali Babas Karavane er en af Danmarks mest erfarne børneunderholdere. 

Med farverige kostumer, orientalsk scenografi og imponerende tryllenumre inviteres publikum med ind i et magisk univers, hvor forundring og latter går hånd i hånd.

Både børn og voksne bliver en aktiv del af forestillingen, der kombinerer illusioner, historiefortælling, manipulation og humor.

Et eventyr fra 1001 nat

Forestillingen fortæller historien om Sultan Alkassani, der ønsker at finde en rig prins til sin datter, prinsesse Smaragd. Prinsessen har imidlertid andre ønsker og drømmer om en prins med et godt hjerte og kærlighed til dyr.

Det sætter gang i en finurlig og eventyrlig fortælling, hvor Sultanen rejser verden rundt på sit flyvende tæppe i jagten på den helt rigtige prins.

Scenografien er inspireret af 1001 nats eventyr med orientalske tæpper, guld, ædelstene og duften af røgelse, som tilsammen skaber en stemningsfuld oplevelse for hele familien.

Praktisk information

Datoer: Fredag 24. juli og fredag 31. juli - begge dage kl. 11.

Sted: Teltet ved siden af Slettestrand Gl. Iscafé.

Varighed: Ca. 50-60 minutter.

Entré: 60 kr. pr. person. Billetter sælges ved indgangen fra 15 minutter før forestillingen.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste