Billede beskrivelse

Stig Rossen giver intimkoncert i Aabybro

08. marts 2026 kl. 06.02

AABYBRO: Torsdag 19. marts gæster Stig Rossen Kulturcenteret i Aabybro til en intimkoncert sammen med pianisten Carl Ulrik Munk-Andersen.

De to musikere har gennem flere år arbejdet tæt sammen, og koncertformen giver plads til både musikalitet og nærvær. 

Repertoiret spænder fra store musicalsange og dansk operette til popklassikere som Perhaps Love og The Rose.

- Stig har efterhånden besøgt os mange gange, og hans koncerter er altid eftertragtede. Publikum ved, at de får en aften med både kvalitet og varme. Der er stadig ledige pladser, men vi forventer, at de bliver revet væk, fortæller Morten Maansen, koncertansvarlig i Kulturcenteret i en pressemeddelelse.

Stig Rossen har tidligere fremhævet, at netop intimkoncerten rummer noget særligt: muligheden for at komme helt tæt på publikum og skabe en direkte kontakt i rummet. 

Sammen med Carl Ulrik Munk-Andersen leverer han en aften med både musikalsk overskud, fortællinger og humor mellem numrene.

Koncerten finder sted kl. 20 i Kulturcenteret ved søen i Aabybro, og billetter kan købes på www.kec-jammerbugt.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste