Magisk musik og teater for de mindste på Jammerbugt Bibliotekerne
JAMMERBUGT: Teater Nordkraft og Aalborg Symfoniorkester bringer klassisk musik og fantasifuldt teater direkte ud til Jammerbugt Kommunes yngste borgere. Seks forestillinger fordelt over tre dage vil glæde omkring 200 børnehavebørn i alderen 3 til 6 år.
Dt fortæller arrangørerne.
Forestillingerne finder sted om formiddagen på følgende datoer og steder:
Tirsdag den 27. maj på Brovst Bibliotek.
Tirsdag den 3. juni på Aabybro Bibliotek.
Torsdag den 12. juni på Fjerritslev Bibliotek.
Hver dag spilles der to gange: kl. 09.30-10.00 og kl. 10.45-11.15.
Børnene får en sanselig og levende oplevelse, når tre klassiske musikere og en skuespiller møder dem med bratsch, klarinet og basun – samt en magisk blå frakke. Forestillingen "Spil som jeg siger!", der har høstet topkarakterer fra anmeldere, inviterer publikum ind i en fantasifuld verden, hvor samarbejde er nøgleordet.
Historien kredser om pigen Tone, der elsker at opfinde fortællinger og udforske musikkens indre billeder. Hun kaster sig ud i at styre hele koncerten selv, men opdager hurtigt, at det er sjovere og mere givende at skabe noget sammen.
Forestillingen kombinerer nykomponeret klassisk musik med melodier, børnene kender, og inddrager dem aktivt som medskabere i oplevelsen.